Min vinterbadehistorie

Det hele startede i 2020, det startede egentlig slet ikke med vinterbadning, men med mine gåture ved Hald Sø i Viborg.

Jeg havde været sygemeldt med stress, og mine gåture var mit lille reset. En pause fra et overtænkende sind. En måde at komme ud, få luft og flytte fokus fra alle de tanker, bekymringer og krav, der fyldte.

Jeg har altid været lidt af en frossenpind, så vinterbadning var bestemt ikke noget, jeg havde planer om at begynde på. Tværtimod syntes jeg, det var helt vildt skørt, at folk frivilligt gik i iskoldt vand. Jeg tænkte faktisk „De må da blive syge hele tiden?“

Men en dag mødte jeg to seje, modne kvinder ved søen. De udstrålede en helt fantastisk energi, og så ubeskrivelig lykkelige ud, som om deres liv var helt bekymringsfrit – det vidste jeg jo godt det nok ikke var, men lige der på badebroen stod de altså, de skulle vinterbade.

Og et eller andet i mig tændte. Jeg tror, jeg trængte til at føle mig i live. Jeg havde brug for at mærke et sus. Gøre noget grænseoverskridende. Ikke for at imponere nogen, men for virkelig at mærke mig selv igen – tænk hvis jeg kunne få den lykkefølelse, som de to kvinder udstrålede?

Jeg gik tur hver weekend sammen med min svigerinde ved Hald Sø, og en dag besluttede vi os for, at nu ville vi prøve det der vinterbadning. De to kvinder havde delt gode råd, og vi havde researchet, hvad vi skulle være opmærksomme på, så vi følte os godt klædt på. Og så gjorde vi det.

Jeg husker stadig følelsen. Da jeg gik ned ad stien og langsomt lod kroppen blive omsluttet af det iskolde vand, skete der noget. Mit hjerte begyndte at slå hurtigere. Min vejrtrækning blev mit eneste fokus, og alt andet i mit hoved forsvandt.

Jeg var bare fuldkommen til stede. Ingen bekymringer. Ingen forventninger. Ingen krav. Jeg skulle bare være lige her. Lige nu. I dette øjeblik.

Det var det vildeste sus. En følelse af liv og energi, samtidig med at jeg oplevede en ro, jeg aldrig havde mærket før. En form for komplet stilhed. Ro. Et reset.

Siden den dag har jeg vinterbadet, og jeg har aldrig set mig tilbage. For mig er vinterbadning blevet meget mere end at hoppe i koldt vand. Det er et sted, hvor jeg kan slippe alt det, der larmer, og komme tilbage til mig selv.

Det er dér, jeg mærker min vejrtrækning. Mit hjerte. Min krop. Kulden. Livet. Det er her, jeg kommer ud af hovedet og ned i kroppen.

Og måske er det netop derfor, jeg stadig vinterbader i dag. Fordi jeg hver eneste gang bliver mindet om, hvor godt det føles bare at være til. Vinterbadning er mit reset. Og det kommer jeg aldrig til at slippe.